Google støttet aktiehandel

Google-støttet gratis aktiehandel til Danmark i 2016

Google støttet aktiehandelI dag er Nordnet den største aktiehandelsplatform på dansk. Platformen har udmærket sig med lave kurtager og gebyrer når du handler med aktier sammenlignet med de danske banker.

Men Nordnet kan ikke hvile på laurbærerne. Den amerikanske platform Robinhood – der er støttet af blandt andre Google, det kendte Silicon Valley-investeringsfirma Andreesen Horowitz og rapperen Snoop Dogg – har nemlig Danmark i tankerne til en stor ekspansion planlagt i 2016.

Tjener penge på renter

Robinhood renterI stedet for at tjene penge på kurtage – et lille procentuelt baseret gebyr for hver aktiehandel du laver – har Robinhood renter af dine penge som forretningsmodel. Når dine penge står på din Robinhood-konto og ikke er investerede trækker platformen nemlig renter på dem. Derudover tjener platformen også penge på renter af de sikkerhedsdepoter, der kræves i forbindelse med margininvestering.

Det tjener de eksisterende platforme også penge på, men her har den primære indtjeningskilde altid været kurtagegebyret.

Robinhood har opnået stor succes i USA med at, efter deres egne ord, ”demokratisere aktiemarkedet” ved at gøre det gebyrfrit og planlægger nu at gøre det samme med Danmark, Australien og en række andre lande.

Fintech-selskaber omvælter finans-branchen

Robinhood er et af flere fremadstormende ”fintech”-selskaber. Det står for ”financial tech”-virksomheder. Udover Robinhood kan nævnes amerikanske Mint.com, hele Bitcoin-platformen og vores egen MobilePay fra Danske Bank i Danmark.

Internettet har været med til at revolutionere – ”disrupte”, i Silicon Valley-lingo – en række brancher som rejser, hoteller og butikshandel allerede. Næste stor slagmark forudses af flere eksperter til at være finansvirksomheder, der indtil nu er gået fri.

I Danmark har blandt andre LunarWay planer om at bygge en helt ny type bank og vi huser også flere af verdens fremmeste Bitcoin-virksomheder.

Online betalingsformI udlandet kæmper Amazon, Google og Apple en indædt kamp om at blive den foretrukne leverandør af betalinger på mobiltelefonen – en kamp, Danske Bank med MobilePay som flagskibsprodukt indtil nu fører i Danmark. Også betalingsvirksomheder som BrainTree og Stripe har gjort det nemmere for danske virksomheder at tage imod kortbetaling ved at tilbyde et nemt og fleksibelt alternativ til en almindelig indløsningsaftale med NETS.

Robinhood kan meget vel tænkes at blive en succes i Danmark, hvor aktiehandel blandt private er i fremgang – blandt andet takket være platforme som Saxo Banks og Nordnet, der har gjort det nemt for almindelige mennesker at handle aktier om aftenen.

Ironisk nok er det ofte de aktiehandlere, der handler mindst og i stedet har en ”køb og hold”-strategi der tjener flest penge. Det hænger især sammen med den kurtage, platformene tager i forbindelse med hver handel. Med gebyrfri handel fra Robinhood kan det måske ændre sig i løbet af de kommende år.

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen