instant articles paa facebook

Facebook Instant Articles åbner op for alle i april

instant articles paa facebookSiden lanceringen for år tilbage har Facebook Instant Articles været en lukket klub med blot et par hundrede medlemmer.

Men det ændrer sig alt sammen den 12. April 2016, hvor Facebook til egen udviklerkonference åbner det spændende format op for alle udgivere af indhold – også dig og OnlineSynlighed.dk.

Facebook Instant Articles er et spændende format og en ny måde både at nå flere mennesker og at tjene penge på dit indhold med Facebook på.

10x hurtigere indlæsning end normale sider

meget hoejere hastighed paa indlaesningFacebook Instant Articles er simpelt sat op en mini-browser i Facebook. Når du klikker på et link til en historie åbner din browser ikke op og indlæser linket. I stedet for bliver du på Facebook, hvor historien bliver åbnet ligesom du er vant til at billede eller opdatering fra en af dine venner bliver åbnet.

Fordelen for dig som bruger er, at du kan læse historien med en indlæsningshastighed på 1/10 af, hvad det ville tage at åbne den i en browser. Facebook giver herudover muligheder for at zoome ind på billeder i høj opløsning, at integrere videoer og kort og andre gimmicks. For Facebook er fordelen, at du bliver holdt på siden som bruger fremfor at forlade og gå direkte til mediet.

Tjen penge med egne annoncer eller brug Facebooks

Du har som udgiver (Publisher i Facebook-lingo) mulighed for at indsætte annoncer i det indhold, du stiller til rådighed med Facebook Instant Articles-formatet.

Du har 2 muligheder:

  • Du kan vælge enten at indsætte dine egne reklamer i form af bannere og billedannoncer
  • Eller du kan lade Facebook indsætte reklamer lidt ligesom du kender det med Google Adsense på egen hjemmeside

Hvis du vælger første beholder du alle pengene. Det kræver dog mere arbejde og hvor meget du tjener afhænger af hvor god du er til at forhandle aftaler.

Hvis du vælger at lade Facebook fylde på med annoncer beholder Facebook 30 %, men du får du til gengæld vist relevante annoncer til dine brugere med et minimum af besvær. Facebooks veloptimerede annonceplatform kan udmærket tænke at generere et større afkast på selve platformen end dine egne annoncer har mulighed for.

gave eller bjoernetjenesteFor store medier, hvis annoncering først og fremmest er bannere afregnet som CPM (pris per tusinde visninger) er det svært lige nu at se om Facebooks Instant Articles er en gave eller en bjørnetjeneste.

Hvis medierne lykkes med at integrere deres artikler godt kan flere læse dem, fordi det er nemmere at tilgå dem. Til gengæld har medierne ikke fri adgang til at vise de reklamer de ønsker og de har ikke samme mulighed for at få brugeren til at klikke rundt på flere artikler. Hvordan de danske medier vælger at bruge det nye format bliver derfor spændende at følge med i.

Vi ser frem til selv at afprøve det – måske du læser OnlineSynlighed.dks blogindlæg delvist på Facebook fra april (men du kan også altid finde dem lige her på bloggen).

 

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen