Facebook forbyder de af brugerne forhadte “Like-gates”

Facebook like-gatesFacebook forbyder de såkaldte “Like-gates”. Det vil ikke længere være en tilladt metode til at motivere brugerne til at “Synes om” Facebooksider.

Facebook offentliggjorde den 7. august 2014 en lille, men væsentlig opdatering på deres udvikler blog, hvor de effektivt sætte en stop for de såkaldte like-gates. En Like-gate er et krav om, at brugeren skal synes om den pågældende Facebookside, før vedkommende eksempelvis kan deltage i en konkurrence eller se bestemt indhold på Facebooksiden.

Like-gating definitionen

Ifølge Facebook selv, er definitionen af like-gating: “når du tvinger en Facebook-bruger, der ikke allerede har set din side til at “Synes om” din side, før de kan se indholdet på en bestemt brugerdefineret fane.”

De opdaterede retningslinjer, at “du ikke må tilskynde folk til at bruge sociale plugins eller til at “synes om” en side.” inkluderer at tilbyde belønninger, eller app indhold på grundlag af, hvorvidt en person har klikket “Synes om” på din Facebookside.

Det vil stadig være acceptabelt at tilskynde folk til at foretage login på en app, lave Facebook tjek-ind på et sted, eller skrive en anbefaling på din side.

Facebook oplyser, at den omtalte ændring i retningslinjerne bliver foretaget for at “sikre kvalitetsforbindelser og for at hjælpe virksomhederne med at nå de mennesker, der betyder noget for dem.”

Ligesom Facebook ikke vil have dig til manipulere med deres algoritme, ser det nu ud til, at de heller ikke vil have dig til kunstigt øger mængden af “Synes om” på din side.

Øget brugervenlighed på Facebook

Fra en brugers synspunkt, vil det nye tiltag helt sikkert gøre Facebook til en mere behagelig oplevelse. Der vil sandsynligvis være en del Facebookside-ejere, som vil være utilfredss med denne ændring.
Facebookside-ejere vil nu være nødt til at arbejde endnu hårdere for at opnå brugernes “Synes om”, ligesom der allerede bliver arbejdet endnu mere intenst for at opnå organisk rækkevidde, efter Facebook i stigende omfang søger at begrænse den organiske rækkevidde for at “motivere” Facebookside-ejere til at betale via de såkaldte “Boost”.

John Nielsen