Disse 4 generationer er til stede på sociale medier

 

De fleste virksomheder forstår vigtigheden af at være tilstede på de sociale medier, men faktisk er det for mange uklart, hvordan de skal bruge dem for at udnytte det store potentiale. Forvirringen er med god grund, da der i virkeligheden findes fire forskellige generationer på sociale medier.

De forskellige generationer har hver sin opfattelse af sociale medier – og bruger det vidt forskelligt. Målgruppen er en af de mest centrale ting, når det kommer til at markedsføre sig på sociale medier, men for at udnytte sociale mediers fulde potentiale er det ikke nok blot at kende til sin målgruppe, man skal nemlig også skabe klarhed over hvilke aktiviteter, der påvirker dem.

1.      Generation Z

Den yngste generation kaldes også generation Z. De er helt up to date på alt, hvad der er digitalt, og lærer fra en tidlig alder at bruge både smartphones og sociale medier.

Generation Z er har deres smartphone med over alt, hvor de er. De er altid online, og bliver derfor præsenteret for mange salgsargumenter og budskaber løbende dagen lang. De mange budskaber er med til at give den yngre generation en meget lille tålmodighed, og det kan derfor være svært at fange deres opmærksomhed fuldstændig.

Hvis generation Z er en del af din målgruppe, skal du derfor altid være kort og præcis. De skal vide præcis, hvad de får ud af det – og gerne meget hurtigt – eller er de lynhurtigt videre til din konkurrent.

Generation Z er oftest til stede på Facebook, Instagram og Snapchat. Særligt det sociale medie Snapchat har taget generationen med storm, og man kan derfor konkludere at videoer og billeder, er noget af det, der er mest effektivt, når opmærksomheden skal fanges.

Generation Z er klar på at interagere, da de jo selv er meget aktive på sociale medier. Derudover higer de efter noget at kunne identificere sig med, hvilket også er en af grundene til den store popularitet blandt influencers som for eksempel bloggere og YouTube’re.

2.      Millennials

Millennials er lidt ældre end generation Z, og er faktisk også den største generation af de fire. De er langt mere købeklare end de helt unge, og kan påvirkes gennem sociale medier, da de både bruger det til at finde nyheder, men også når de er købeklare, og skal kontakte din virksomhed.

Millennials påvirkes gennem værdi. Derfor skal man som virksomhed forsøge at skabe værdi for dem. Det kan være alt lige fra konkurrencer til information – alt efter hvilken målgruppe man henvender sig til.

Ligesom generation Z har Millennials heller ikke meget tålmodighed. Det er altså vigtigt, at man er skarp i sine budskaber, og har styr på sin content marketing. Indholdet på en virksomheds sociale medier skal nemlig være troværdigt, velskrevet og skabe værdi for modtageren.

3.      Generation X

Generation X er den mindste generation. I denne generation er man en smule ældre, end hvad der er tilfældet i Millennials generationen.

Hos Generation X er Facebook det sociale medier, der er foretrukket. De bruger både Facebook til at dele stort og småt, samtidig med at de bruger det som en nyhedskilde.

Mobilvenlighed er vigtigt i de fleste former for digital markedsføring i og med, at langt de fleste søgninger kommer fra mobile enheder, men faktisk er dette et punkt, hvor denne målgruppe skiller sig en smule ud. De bruger nemlig primært deres computer, når de navigerer rundt på de sociale medier.

Generation X er ligeledes købestærke, så det handler blot om at ramme relevante personer i generationen, og samtidig sørge for, at indholdet man kommer med, er troværdigt, informerende og har værdi.

4.      Baby Boomers

Den sidste generation der er til stede på sociale medier, kaldes Baby Boomers. Denne generation er de ældste, og bruger Facebook som deres primære platform.

Denne generation bruger Facebook som nyhedskilde, men også til at dele deres meninger gennem for eksempel meningsmålinger eller forskellige konkurrencer.

Hvis man som virksomhed gerne vil henvende sig til Baby Boomers, kan det altså være effektivt at involvere dem ved at spørge om deres holdninger til et givent produkt, emne eller virksomhed. På den måde aktiveres de samtidig med, at deres nysgerrighed vækkes.

John Nielsen