Det er ikke længere nok at ligge nr. 1
Det er velkendt, at jo bedre placering din hjemmeside har i Googles søgeresultater, jo mere trafik får du. I dag skal hjemmesider ligge (øverst) på side 1 i søgeresultaterne, hvis de vil ses og generere trafik fra de organiske søgeresultater.
Det har længe været tilstrækkeligt, at ligge i top 3 i Googles søgeresultater, men i takt med at Google opdaterer deres algoritme, sker der også ændringer i søgeresultaternes udseende.
Nye features stjæler opmærksomheden
Det er langt fra breaking news, men faktum er, at der i dag er flere ting, der stjæler brugernes opmærksomhed, når de søger på nettet. Tidligere blev du mødt af 10 blå links, når du søgte efter noget på Google, men i dag kan du se både Shopping Ads, Google My Business, rich snippets, tophistorier, knowledge graph og hvad det ellers hedder.
Alle disse er med til at stjæle opmærksomheden fra de almindelige links – se blot i eksemplet herunder:
Der er altså mange udvidede søgeresultater, der alle tiltrækker brugernes opmærksomhed, og derfor bør du altså gøre alt hvad du kan, for at din hjemmeside også bliver vist med udvidede informationer. Du skal dog også vide, at selvom du gør alt rigtigt, så er det ikke sikkert, at Google viser din hjemmeside med udvidede informationer.
Dine muligheder
Der er, som nævnt ovenfor, mange forskellige muligheder for at fange brugernes opmærksomhed. Herunder vil jeg gennemgå nogle af de mest gængse muligheder:
- Google My Business
- Rich Snippets
- Shopping Ads
- Knowledge Graph
- Top historier
Google My Business
Google My Business er det første sted, du bør starte. Her opretter du en fortegnelse af din virksomhed, hvor du kan oplyse din adresse, åbningstider, linke til din hjemmeside, tilføje billeder fra virksomheden m.m.
Husk også at oplyse kategorien for din virksomhed, da det også bidrager til ”kategorisøgninger”. Med kategorisøgninger mener jeg brede søgninger efter eksempelvis en frisør, skobutik eller et supermarked, som illustreret herunder. Her kan du også tydeligt se værdien i at være synlig blandt de lokale søgeresultater:
Derudover samler Google anmeldelser af virksomheden, lige som brugerne kan få en rutevejledning åbnet direkte i Maps.
Google My Business er altså særligt velegnet til virksomhedsfortegnelser, og bruges derfor særligt i forbindelse med brandsøgninger og søgninger efter lokale virksomheder.
Rich snippets
Rich snippets har jeg skrevet om før – blandt andet i dette indlæg om strukturerede data. Rich snippets er dét, der tilføjer ekstra information til de klassiske søgeresultater. Dette kan eksempelvis være anmeldelser, et billede, pris, lagerstatus m.m.
Med rich snippets kan du altså give brugerne ekstra information om din side eller dit produkt direkte i søgeresultaterne. Dette bidrager til, at brugerne får et bedre grundlag for at klikke sig ind på din hjemmeside, end hvis de blot blev præsenteret for det klassiske søgeresultat.
Der er forskellige måder, at komme i gang med rich snippets på: du kan kode det selv, eller få hjælp af diverse plugins i dit CMS. Koder du det selv, bør du følge Schema.org’s guide til markup.
Knowledge Graph
Knowledge Graph er også en del af strukturerede data. Knowledge Graph er et tiltag, som Google introducerede for at give brugerne svar på deres spørgsmål allerede fra søgeresultaterne. Som det er vist herunder behøver svaret ikke komme fra det søgeresultat, der ligger nr. 1 på siden.
Knowledge Graph trækker data (tekst) ud fra den side, der bedst besvarer brugerens spørgsmål. For Google, der konstant arbejder på at forbedre brugeroplevelsen, var det et smart trick, da brugerne hurtigere kan finde svar på deres spørgsmål.
Særligt ved personsøgninger, giver Google uddybende svar via deres Knowledge Graph:
Der er nogle forskellige ting, du kan gøre for se at blive vist i Googles Knowledge Graph. I 2015 udgav vi et blogindlæg om, hvordan du bliver listet i Google Knowledge Graph. Selvom blogindlægget efterhånden er af ældre dato, kan det stadig bruges. At blive vist i Google Knowledge Graph handler grundlæggende om, at give information til Google – og i blogindlægget kan du læse, hvordan du blandt andet kan gøre det.
Shopping Ads
Shopping Ads er for dig, der har en webshop. Uanset hvad, har du højst sandsynligt set denne type annoncer mange gange før. Fordelen ved disse annoncer er, at brugerne kan se pris og billede allerede inden de klikker sig ind på din hjemmeside. Derfor har disse annoncer også en højere konverteringsrate – netop fordi brugerne ved, hvad de kan forvente allerede inden de klikker sig videre fra søgeresultaterne – bare se i eksemplet herunder:
Har du en webshop, men er du endnu ikke kommet i gang med Google Shopping Ads? Så læs vores guide til Google Shopping Ads her.
Tophistorier
Tophistorier er primært henvendt til nyhedsmedier. Når en historie vises under tophistorier, vises et billede, overskriften, afsender samt tidspunktet for, hvornår historien blev optaget blandt tophistorierne. Se eksemplet herunder:
Før et nyhedsmedie kan blive godkendt til Googles Tophistorier, er der nogle retningslinjer, der skal overholdes. Kort sagt handler det om, at skrive om aktuelle emner, skrive originalt indhold, samt begrænse antallet af reklamer og annoncer på landingssiden. Hertil er der også en række tekniske faktorer, der skal være styr på, inden du kan blive godkendt. Du kan læse retningslinjerne her.
Når du har styr på Googles retningslinjer, kan du tilmelde dig via Google News Publisher Center. Det tager 1-3 uger, før din anmodning kan blive godkendt.
Bonustip
I det ovenstående har jeg gennemgået nogle af de mest kendte udvidelser i søgeresultaterne. Der er dog et punkt mere, som måske kan være brugbart for dig.
For 11 år siden (i 2006) købte Google videomediet YouTube. Det betyder, at YouTube-videoer også bliver vist i søgeresultaterne. Hvor meget videoerne får lov at fylde kan variere. Herunder kan du se to eksempler på YouTube-videoer i Googles søgeresultater:
Ovenstående skærmbillede er i forlængelse af søgningen efter ’røde gummistøvler’, hvor en video optager hele skærmbilledet under Shopping Ads.
Billedet herunder viser i stedet YouTube-videoerne, hvor de bliver vist som rich snippets med billede:
Opsummering
Det er ikke længere blot at ligge nr. 1 i Googles søgeresultater. Googles forskellige opdateringer har givet flere og flere forskellige muligheder for at fange brugernes opmærksomhed blandt søgeresultaterne. De muligheder, du oftest ser, er Google My Business, rich snippets, Shopping Ads, Knowledge Graph, Tophistorier og YouTube-videoer, som alle er gennemgået i det ovenstående.
Det er ikke alle mulighederne, der passer til din virksomhed, eksempelvis er Tophistorier henvendt til nyhedsmedier, hvor Shopping Ads er henvendt webshops.
Vil du gerne være mere synlig i søgeresultaterne? Lad os hjælpe dig – udfyld kontaktformularen herunder, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407