Derfor er din virksomhed ikke synlig på Google – og hvordan du løser det
Er din hjemmeside synlig i Google? Hvis ikke kan det skyldes to ting: Du prioriterer forkert, eller du ved ikke, hvad der skal til for at blive synlig på Google.
Mange virksomheder er i øjeblikket pressede, som følge af at forbrugerne holder på pengene, og sparer på unødvendige udgifter for at have råd til den dyre el og varme. Nogle virksomheder vælger derfor at skrue ned for SEO-indsatsen og i stedet fokusere på annoncering.
Ulempen ved annoncering er dog, at så snart du stopper annoncen, stopper du også med at være synlig overfor dine potentielle kunder. SEO er derimod en langsigtet strategi, hvor det ikke nødvendigvis kræver en stor indsats for at fastholde din virksomheds placering og synlighed i Google.
Det er derfor en god idé at fortsætte med at have fokus på SEO. På den måde står din virksomhed også stærkere, når dine potentielle kunder igen er klar til at bruge penge.
Ved du ikke, hvordan din hjemmeside bliver synlig på Google, er der hjælp at hente i denne artikel. Herunder har vi nemlig beskrevet nogle af de ting, som mange virksomheder glemmer, men som kan hjælpe dig med at komme foran konkurrenterne.
1. Du måler ikke på din SEO-indsats
Måling og sporing er essentielt, når det kommer til markedsføring. Desværre ser vi fortsat mange, der går i gang med at køre annoncer eller SEO-optimere deres hjemmeside uden at have opsat de nødvendige værktøjer til at måle på indsatsen.
Noget af det første du bør gøre, når du skal markedsføre din virksomhed er at sætte værktøjer op, som kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke søgeord dine besøgende bruger til at finde din virksomhed, hvilke landingssider dine besøgende kommer ind på, hvordan dine besøgende navigerer rundt på din hjemmeside, og hvor mange henvendelser du får gennem din hjemmeside.
Vi anbefaler derfor, at du opsætter Google Search Console, Google Analytics og Google Tag Manager, som er nogle af de gode værktøjer, du bør bruge til at måle på din SEO-indsats.
2. Du bruger de forkerte søgeord
At bruge de rigtige søgeord baseret på user intent har længe været en vigtig disciplin, men det er fortsat en vigtig SEO-trend, som virksomheder bør være opmærksomme på. Google ønsker at vise de resultater, der er mest relevante for brugeren. Derfor forsøger Google at forstå konteksten bag søgeordet og brugerens intention.
Det kan betyde, at der er søgeord, som ved første øjekast kan virke relevante for dig at være synlig på, men baseret på den viden Google har om, hvad brugerne vælger at klikke på, når de søger på det pågældende søgeord, vil din virksomhed ikke være relevant at vise i søgeresultaterne.
Når du skal lave din søgeordsanalyse og finde frem til, hvilke søgeord der er relevante for dig, er det således en god idé at kigge på, hvilke søgeord dine konkurrenter bruger. Derudover er det en god idé at kigge på, hvilke søgeresultater der dukker frem, når du søger på specifikke søgeord. Nogle søgefraser og long-tail søgeord kan også fortælle noget om user intent, for eksempel hvis det er et hv-spørgsmål.
Når du har fundet frem til de søgeord, der er mest relevante for dig, er det en god idé at omskrive dine tekster og implementere de nye søgeord i disse. Overvej også at genudgive dine blogindlæg og andet indhold med de nye søgeord.
3. Du har ikke fokus på at løse de tekniske SEO-udfordringer
Rigtig mange tænker på søgeord og tekster, når de hører ordet SEO. Søgeordsoptimering handler dog om mere end blot at optimere og skrive tekster med relevante søgeord. Teknisk SEO er et område af SEO, som er mindst ligeså vigtigt som indhold, men som mange overser.
Har du styr på den tekniske SEO, er det lettere for Google at indeksere siden, og du kan dermed styrke din hjemmeside markant og øge din hjemmesides synlighed i Google. Nogle af de ting du bør undersøge, er om der er nogen fejl-koder, om der er fejl i robot.txt, og om der er broken links. Derudover bør du også tjekke din hjemmesides loading hastighed.
I Google Search Console har du blandt andet mulighed for at se, om der er tekniske on-site udfordringer på din hjemmeside, som skal udbedres. Er der duplikeret indhold i for eksempel dine SEO-titler og metabeskrivelser, bør du også tilrette disse.
4. Din hjemmeside er ikke mobilvenlig
Lige siden Google annoncerede mobile-first, der betød, at Google ville prioritere mobilvenlige hjemmesider fremfor hjemmesider med design, der kun fungerer på desktop, er flere og flere virksomheder blevet opmærksomme på, at deres hjemmeside skal være mobilvenlig. Det er med andre ord vigtigt med et mobilvenligt design, hvis du ønsker at være synlig på Google.
Du kan gøre din hjemmeside mobilvenlig ved at vælge et responsivt design, der fungerer på både desktop, mobil og tablet. Derudover er det en god idé at lave korte headers i dine tekster, da det er nemmere at se på mobilen. Overvej også hvordan du sætter dine tekster op, da lange tekster uden afsnit kan virke ekstra lange på mobilen. Du kan læse mere om, hvor du gør din hjemmeside mobilvenlig her.
5. Du publicerer ikke nyt indhold
Er det længe siden du sidst har publiceret indhold på din hjemmeside, kan dette være en af årsagerne til, at din hjemmeside ikke længere er synlig på Google. Der er stor konkurrence om at være synlig i Googles søgeresultater, og Google vælger at vise dem, der er mest relevante for den pågældende søgning.
Hvis du vil blive ved med at være relevant og være synlig på Google, er det således vigtigt, at du jævnligt laver nyt indhold. Det kan være nye landingssider eller blogindlæg. Alternativt kan du også vælge at optimere på dit eksisterende indhold, som ikke skaber de ønskede resultater, og på den måde styrke dit indhold på din hjemmeside, og øge din synlighed i Googles søgeresultater.
6. Du har ikke fokus på at styrke din hjemmesides linkprofil
Links er en vigtig ranking faktor, og kan være med til at styrke din hjemmesides linkprofil, og gøre din virksomhed mere synlig på Google. Det er derfor vigtigt at have gode eksterne links fra relevante kilder. Omvendt kan spamlinks have en dårlig indvirkning på din hjemmesides linkprofil.
Vil du styrke din hjemmesides synlighed i Google, er det således en god idé at få ryddet op i dine backlinks. Her kan du blandt andet starte med at bede Google om at se bort fra spamlinks og rydde op broken backlinks. Har du ikke så mange backlinks, kan du med linkbuilding få nye backlinks til din hjemmeside, der kan styrke din linkprofil og øge din synlighed.
Få professionel hjælp til at blive synlig på Google
De ovenstående råd er essentielle, hvis du vil i gang med at styrke din hjemmesides synlighed i Google. Er du ikke selv teknisk anlagt til at kunne udbedre dine tekniske SEO udfordringer, eller har du ikke de rette skrivekundskaber til at kunne skrive gode tekster med de rette søgeord, kan vi hjælpe dig.
Har du spørgsmål, eller ønsker du hjælp fra en af vores professionelle marketing konsulenter til at blive mere synlig på Google, er du velkommen til at kontakte os på 70 13 63 23 eller ved at udfylde nedenstående kontaktformular.
Hos os får du en god og rådgivende samarbejdspartner, som hjælper dig med at overhale konkurrenterne i Google, og som samtidig giver dig gennemsigtighed, så du hele tiden er informeret om, hvilke resultater vi har skabt for din virksomhed.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407