Danske websites angrebet af dårlige backlinks

Dårlige backlinks

I løbet af august og starten af september i år er rigtig mange danske websites blevet ramt af en bølge af dårlige links. Disse spamlinks kommer fra en lang række af udenlandske domæner.

Arbejder du med søgemaskineoptimering, så ved du også, at denne type spamlinks kan være skadelig for din SEO. Hvor mange links, der skal til, før du vil opleve den skadelige effekt, afhænger blandt andet af, hvordan din øvrige linkprofil ser ud. Dermed ikke sagt, at hvis du i forvejen har mange gode, indgående links, at du så ikke kan blive skadet af disse dårlige links.

Sådan finder du dine dårlige backlinks

Find de dårlige backlinks

Hvis du ikke arbejder proaktivt med din linkprofil, så er der risiko for, at du først opdager de dårlige backlinks, når Google straffer dig for dem. Det er dog ikke lige let for alle hjemmesideejere at opdage disse dårlige backlinks.

Mindre virksomheder vil sjældent have adgang til de samme redskaber som SEO-bureauer. Derfor vil mindre virksomheder måske også først opdage disse dårlige backlinks, når de kan se, at trafikken til deres hjemmeside er faldende.

Det kan derfor være meget skadeligt for de små virksomheders omsætning, hvis deres hjemmeside bliver ramt af den bølge af dårlige backlinks, der p.t. har ramt mange danske hjemmesider.

Herunder kan du læse, hvilke redskaber du kan bruge til at holde øje med hvilke backlinks, der peger på din hjemmeside.

Gratis: Google Search Console

Bruger du Google Search Console – hvilket vi kun kan anbefale alle hjemmesideejere at gøre – kan du få en oversigt over, hvilke domæner, der linker til din hjemmeside. Dette kan du via ”Søgetrafik” > ”Links til dit website”.

På denne side får du et overblik over alle de hjemmesider, der linker til dig. Her kan du også se, hvor mange links, der er fra den pågældende hjemmeside til din, lige som du kan se hvilke sider, der linkes til.

Google Search Console kan derfor godt bruges til at opdage de dårlige backlinks, der eventuelt peger på din hjemmeside, men redskabet giver dig ikke information om det dybe link, hvorfra backlinket kommer, ligesom du heller ikke får information om, hvilke links der er dofollow, og hvilke der er nofollow. Derudover kan du heller ikke se ankerteksten – altså den tekst, der linkes fra.

Du kan derfor bruge Google Search Console som et redskab til at skabe overblik, men du kan ikke bruge det i et dybere arbejde med din linkprofil.

Betalte redskaber: Ahrefs.com, Moz.com, Majestic.com

Der findes også en lang række betalte redskaber, som går mere i dybden med din linkprofil. Disse redskaber giver dig et overblik over samtlige af de domæner, der linker til din hjemmeside. Derudover vil du også kunne se de dybe links, hvor der linkes fra og til.

Via disse redskaber kan du altså få et grundigt indblik i, hvordan din linkprofil er sammensat. Det kan dog være en forholdsvis stor omkostning for mindre virksomheder at købe adgang til disse redskaber. Redskaberne er dog en nødvendighed for SEO-bureauer, da de bruger redskaberne på daglig basis. Derfor kan det være fordelagtigt for dig at indgå et samarbejde med et SEO-bureau.

Disse backlinks kan medføre negativ SEO

Negativ SEO

At få et overblik over dine indgående links er første trin. Dernæst bør du finde ud af, hvilke links, der er skadelige for din hjemmeside og din SEO. Afhængigt af hvor mange indgående links, din hjemmeside har, kan det være en længerevarende proces at finde frem til de dårlige backlinks.

Joakim Kruse har samlet en liste over en stor del af de domæner, der i øjeblikket giver spamlinks til mange danske hjemmesider. Finder du nogle af disse domæner på din liste over indgående links, bør du håndtere dem med det samme.

Derudover bør du også kigge på dine øvrige links. Det handler om at have flest mulige gode backlinks – er du i tvivl om, hvornår et link er godt, så har vi tidligere skrevet om, hvordan du skal forstå backlinks.

Når du kigger listen over de domæner, der linker til dig, kan du let undersøge indholdet af en hjemmeside uden at skulle besøge hjemmesiden. Dette gør du ved at lave en site-search.

En site-search laver du i en Google-søgning. Her skriver du ”site:domæne.eu”. Herefter vil du kunne se de sider, der er indekseret, samt deres SEO-titel og metabeskrivelser. Dermed kan du hurtigt få et overblik over, om denne side giver relevante links til dig.

Sådan håndterer du dine dårlige backlinks

Håndter de dårlige backlinks

Du kan heldigvis selv gøre noget, så du ikke bliver straffet for alle de dårlige backlinks. Med Googles Disavow Tool, kan du fjerne den linkværdi, som linket ellers fører over til din side. Du kan altså ikke fjerne selve linket, men du undgår at blive straffet for at benytte spamlinks.

Ifølge Google er disavow din sidste løsning. Du bør først og fremmest forsøge at kontakte webmasteren for den pågældende hjemmeside og bede ham om at fjerne linket. Hvis dette ikke er en mulighed, kan du benytte Googles disavow tool.

Hvis du selv kaster dig ud i arbejdet med disavow, skal du have styr på, hvad du gør. Google giver dig denne advarsel inden du kommer ind til redskabet:

”Dette er en avanceret funktion og bør kun anvendes med forsigtighed. Hvis den bruges forkert, kan denne funktion potentielt skade dit websites ydelse i Googles søgeresultater. Vi anbefaler, at du kun afviser backlinks, hvis du mener, at der er et stort antal kunstige links, links af lav kvalitet eller links med spam, der peger til dit website, og hvis du er sikker på, at disse links skaber problemer for dig.”

Har du ikke erfaring med at afvise links (disavow), så anbefaler vi, at du får hjælp af en professionel samarbejdspartner.

Skal vi hjælpe dig? Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Jeg accepterer, at mine data gemmes i overensstemmelse med OnlineSynlighed.dk's privatlivspolitik.


Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.

Dorte Haastrup
0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *