Brugeranmeldelser og SEO går hånd i hånd
Brugeranmeldelser bliver vigtigere og vigtigere for søgemaskineoptimering, idet de betyder mere og mere for forbrugeren. Forbrugere stoler på andre forbrugere, og dermed hjælper anmeldelser af virksomheder, produkter eller services andre brugere i købsbeslutningen.
Der findes mange platforme, hvorpå forbrugere kan anmelde de produkter eller ydelser, de har prøvet. Der findes sider som for eksempel TrustPilot og TripAdvisor, hvor tidligere brugeres anmeldelser i høj grad er med til at få potentielle kunder til at tage en beslutning om at købe eller lade være.
Nogle bliver bekræftet i deres valg af produkt, når anmeldelserne er gode, mens andre bliver skræmt væk fra et produkt de ellers ville have købt, hvis anmeldelserne skuffer dem.
Hvis en virksomhed generelt har gode anmeldelser, vil det ofte smitte af på omsætningen, da det bekræfter den potentielle kunde i beslutningen om at slå til.
Anmeldelsernes betydning for søgemaskineoptimering
Brugeranmeldelser har som sådan ikke en decideret effekt på siders placering i Googles søgeresultater, men alligevel har det en stor betydning for en sides søgemaskineoptimering.
Det hænger sådan sammen, fordi Google i høj grad værdsætter brugervenlighed, og positive anmeldelser understøtter i høj grad en høj brugervenlighed. Derudover viser anmeldelserne også, at siden er aktiv, og det har en positiv effekt på siders søgemaskineoptimering.
Det er desuden vigtigt, at man som virksomhed eller producent tager sig tid til at besvare samtlige af de anmeldelser, man får. Besvarelserne skal være fyldestgørende og reelle, da det også hører ind under de aspekter, som bliver prioriteret højt af en søgemaskine som Google.
Når en side har mange brugeranmeldelser – og de tilmed er gode – skaber det tillid blandt forbrugerne. Tillid er med til at skabe interessen, og på den måde vil man også hurtigt opleve, at der skabes mere trafik på den konkrete side, hvilket kan få en effekt på sidens placering i søgeresultaterne.
På den måde bliver sidens placering altså indirekte påvirket af brugeranmeldelserne, og det er netop derfor, at anmeldelserne har så stor betydning for en sides placering i søgeresultaterne.
Håndter de negative anmeldelser med Online Reputation Management
Negative anmeldelser kan for nogle virksomheder være svære at undgå, og når der først kommer en eller flere negative anmeldelser, kan det få stor betydning. Det er derfor ekstremt vigtigt, at man ved, præcis hvordan man skal håndtere de negative anmeldelser. De kræver nemlig besvarelser præcis som de positive også gør.
Der findes forskellige værktøjer, man kan tage i brug, når det kommer til håndtering af negative anmeldelser. Et af dem er Online Reputation Management, som blandet andet bygger på de helt rigtige besvarelser af negative anmeldelser.
For at undgå en decideres shitstorm er det vigtigt, at man svarer på den helt rigtige måde. Besvarelsen skal være konstruktiv og løsningsorienteret. Det er desuden vigtigt, at besvarelsen er henvendt til den konkrete sag og kunde.
Når man gør brug af Online Reputation Management som værktøj, og derigennem formår at håndtere de negative anmeldelser på den rigtige måde, kan man undgå, at sagen blusses op og i stedet ligger man en dæmper på problemet.
Hvis brugeranmeldelsen håndteres korrekt, hjælper det desuden ikke kun den enkelte utilfredse kunde. Det sender nemlig også et signal til andre forbrugere og potentielle kunder om, at man netop er samarbejdsvillig og løsningsorienteret, og det skaber tillid.
- SPF Flattening: Optimering af din virksomheds mail sikkerhed og levering - 1. juli 2024
- Undgår dine e-mails spammappen? Tjek det gratis! - 14. juni 2024
- Kultur, opdragelse og værdisæt tæller mere end generationstilhørsforhold - 17. maj 2024
DK-31929407