Antallet af Snapchat-brugere overstiger Twitter
Snapchat-platformen blev oprettet i 2011 af daværende studerende på universitet Stanford i USA. Antallet af brugere er stormet frem i løbet af de sidste fem år, og er mest populært blandt de yngre forbrugere. I en undersøgelse foretaget i USA, svarede 26% af de amerikanske brugerne mellem 12 og 24 år, at Snapchat er det sociale medie, der er deres favorit. Snapchat er den hurtigst voksende i forhold til andre populære sociale platforme som Facebook og Instagram.
Hele 150 millioner mennesker bruger Snapchat hver dag, hvilket overgår Twitters gennemsnit på 136 millioner aktive daglige brugere. Tallet er baseret på Twitters 310 millioner aktive brugere om måneden, hvor 44 procent tjekker ind dagligt.
Marketing og annoncering på sociale medier
Marketing via de sociale medier er et stadig stigende fænomen, og nu har Snapchat overtaget Twitters position på markedet. Giganten Facebook har på nuværende tidspunkt mere end 1.55 milliarder aktive brugere om måneden, der interagerer af forskellig art. Det betyder at for de virksomheder, der annoncerer på Facebook, har en kæmpe sammensluttet pulje af potentielle kunder.
Facebook var first movers
Facebook begyndte som socialt medie for private (unge) brugere, der delte deres oplevelser og billeder. En efter en opdagede virksomhederne (især de store brands som The Coca-Cola Compnay, Sony Pictures og CBS var hurtige) muligheden for markedsføring på grund af Facebooks popularitet og et stigende antal brugere, der typisk var aktive på daglig basis. Alle disse faktorer kombineret var en oplagt mulighed for at ramme målgruppen i form af virksomhedsprofiler, der postede nyheder og andet content, som brugerne selv havde valgt at følge. Marketingtiltagene tog til, og det blev muligt for virksomheder at få en ”specialtilpasset” annonce til højre på siden, baseret på Facebooks insiderviden om dine interesser.
Snapchat for brands?
Mulighederne for køre marketing og annoncering på Snapchat er til stede. Hvis ikke større og bedre muligheder. Størstedelen af snapchatterne er aktive dagligt, og tjekker almindelige snaps og ”stories” eller ”historier” fra deres venner.
Mange brugere har aktivt valgt at følge brandet, der allerede her er godt stillet, da de har fået serveret en indgangsvinkel til sandsynligvis allerede loyale kunder eller følgere. Man kan derfor (også) se Snapchat som en effektiv måde for brands at kultivere deres brand loyalties, og ikke kun tiltrække nye.
Humor, humor, humor
Der er en bemærkelsesværdig og vigtig forskel på tonen på Snapchat og andre sociale medier. Snapchat-platformen er beregnet til at lege med og have det sjovt med en blanding af billeder eller video med mulighed for en kort sigende kommentartekst. Hvis brands vil vise deres produkter direkte i en Story, skal det gøres med en god portion humor. Pak den gamle ”to for ens pris” sammen. Det er for tilbudsaviserne og deres gule tilbudsmærkater. For at være succesrig på Snapchat, handlet det om at finde en kreativ og anderledes måde at fremhæve dit brand og produkter.
Og du har max. 10 sekunder, før det hele er væk.
Det britiske high street brand Primark er især gode til at kombinere snaps af fx stemningsbilleder/videoer og reelle varer, der appellerer til målgruppen, og møder dem i øjenhøjde. Det der også er anderledes og unikt til forskel fra andre interaktive sociale medier, der involverer billeder som Instagram og Pinterest, er at Snapchat både kan have billeder og video, men i upolerede og ikke-opstillede versioner. Det er her og nu. Igen på max. 10 sekunder.
Af den grund er Snapchat genial for brands. Deres billede eller video forsvinder ikke i en endeløs og sandsynligvis proppet feed, som fx på Facebook, Twitter og Pinterest. Når brugeren får en notifikation om et snap fra en ven eller selv vælger at tilføje et snap til ”my story”, fremgår alle andres.
Invasion? Videoreklamer på vej i Stories
Der kommer nye opdateringer og udvidelser til Snapchat med jævne mellemrum. Tidligere var mulighederne meget basic, hvor du kunne tage et billede, tegne på det og/eller skrive en kort tekst. Nu kan du for eksempel tilføje filtre og sætte en hundesnude og- ører på din selfie.
I Stories har vi et stykke tid kunne se forskellige brands under ”discover”, hvor de har købt sig til en plads for at få opmærksomhed og følgere. Layoutet er nu ændret til en slider af skiftende brands og virksomheder samt et søgefelt. Der er desuden tilføjet en ”Live” funktion under slideren af reklamer, der er sponsoreret. Marketingaspektet for Snapchat er nu i højeste grad gået i kraft.
Det varer det ikke længe før du kommer til at se videoreklamer i form af Snap Ads mellem de forskellige Stories. Reklamen begynder med de typisk op til 10 sekunders vertikal fuldskærmsvideo. Som brand vil man kunne vælge, om brugerne skal kunne swipe opad og se uddybende content som video, en artikel, invitation til at installere en app eller et mobilt website.
Snapchat udtaler på deres website, at swipe-raten for Snap Ads er fem gang højere end den gennemsnitlige CTR (click-through-rate) på sammenlignelige platforme.
Uvis fremtid
Det var måske bare et spørgsmål om tid, før marketingfolk fik mulighed for at skabe godt content på Snapchat. Snapchat udtaler selv, at de er meget bevidste omkring brugeroplevelsen. De er derfor selektive, og viser udelukkende det bedste og mest kreative materiale, og er opmærksomme på antallet af reklamer.
Kommer Snap Ads til at blive opfattet som spam, og bliver de et irritationsmoment? Eller er reklamer blevet så stor en del af vores hverdag, at de begynder at miste deres virkning, fordi de følger os overalt og konstant? Uanset, bliver det interessant at følge udviklingen for Snapchat, og hvordan brugerne tager imod de kommende Snap Ads.
DK-31929407