Clickbait er dødt – Nu handler det om kvalitet

7 grunde til at Clickbait er dødt (du vil ikke tro på nummer 2!)

Clickbait er dødt – Nu handler det om kvalitetIndrømmet – vi har gjort hvad vi kunne for at lokke dig til at trykke på linket med den her overskrift.

Men vores mening er faktisk god nok. Overskriften til denne artikel kunne lige så godt have været ”Clickbait er dødt – nu gælder det om at levere kvalitet”.

Det er nemlig lige præcis, hvad der er tilfældet.

Verdens første bannerannonce havde en CTR (Click Through Rate) på over 99 %. Med tiden kom der så mange bannerannoncer, at CTR’en faldt betragteligt. I dag er du glad, hvis blot 1 % tager sig tid til at klikke på dit banner.

Clickbait har været igennem en lignende proces. Det er blot gået meget hurtigere. For år tilbage var det en effektiv måde at drive millioner af besøgende til din hjemmeside på. I dag er det irriterende og det mindsker din virksomheds troværdighed. Det handler i stedet om kvalitet.

I søgemaskinerne handler det om tid brugt på siden og links

I søgemaskinerne handler det om tid brugt på siden og linksClickbait var i en kort overgang en reel metode til ikke alene at få mange besøgende fra de sociale medier, men også som funktion til søgemaskineoptimering. Du fik mange delinger på de sociale medier og mange visninger, hvilket trak din side op.

Men Google som søgemaskine bliver smartere dag for dag.

I dag tæller delinger og visninger mindre end hvor meget tid du bruger på siden. Det tæller fortsat mindre end relevante links fra troværdige sider.

Clickbait var kun kortvarigt en genvej til toppen af søgeresultaterne. Det er det ikke længere.

Vi er tilbage ved, at du som virksomhed skal levere kvalitet for dine brugere. Du skal sikre dem svar på de spørgsmål, de sidder med. Det skaber relevante henvisninger fra andre sider og sikrer at dine brugere har en lang ”tid brugt på side”-metric hos dig.

Clickbait generer mange visninger, men besøgende tælles kun sjældent i minutter – oftest i sekunder. Ofte er der tilmed enormt få delinger af indholdet sammenlignet med antallet af sidevisninger. Det sender signaler til Google om at brugeren ikke fandt hvad han eller hun ledte efter og at resultatet derfor ikke bør vises for andre.

Facebook-brugerne tænder af på clickbait

Ikke engang som middel til at få brugere fra de sociale medier fungerer clickbait længere. Det skyldes både, at brugerne er trætte af at blive lokket ind på en side, der ikke tilbyder reel værdi – men også at Facebook er opmærksomme på problemet og håndterer det gennem deres algoritmer. Allerede for et år siden begyndte Facebook at frasortere clickbait for at skabe en bedre brugeroplevelse på verdens største sociale netværk.

En undersøgelse fra 2014 viste, at 80 % af Facebooks brugere foretrækker en beskrivende titel til det links, de klikker på – eller det stik modsatte af, hvad sider som Buzzfeed og Upworthy leverer, når de først sætter deres Facebook-maskine i gang.

Tænk langsitet

Hos OnlineSynlighed.dk arbejder vi langsigtet med online markedsføring. Virale opslag er ikke en del af repertoiret, fordi de er flygtige og kun skaber værdi i et øjeblik.

Vi fokuserer i stedet på at skabe den type af indhold, dine brugere vender tilbage til og for alvor drager nytte af. Med et nyere ord hedder det ”content marketing”. Dit indhold er så godt og hjælper så mange, at det i sig selv bliver til markedsføring for din virksomhed.

Med content marketing – eksempelvis de blogindlæg, vi på OnlineSynlighed.dk dedikerer mange ressourcer til at skrive for at hjælpe de virksomheder som dig, der følger os – bliver du eksponeret over for din målgruppe mens paraderne er nede.

Du rammer dem ikke med en annonce, mens de ser fjernsyn eller læser et magasin. En annonce, der forstyrrer dem. I stedet får de en annonce for din virksomhed i form af et brugbart stykke indhold som en video, en infografik, et godt blogindlæg eller noget helt fjerde.

Sådan langsigtet markedsføring får en med tiden bedre og bedre ROI, fordi at søgemaskinerne bliver ved med at henvise besøgende til indholdet. De besøgende er ligeglade med, at din artikel er år gammel, hvis den blot hjælper dem med det problem, de har lige nu.

Det kan clickbait-artikler ikke prale af. De opnår som en anden Ikaros store mængder visninger på kort tid, men falder herefter helt til jorden, fordi at ingen har fået noget værdi ud af at læse dem.

Ikke andet end at have spildt et par minutter, de ikke får igen. Det er ikke hvad din virksomhed gerne vil huskes for.

CTA Blog

Skal vi også hjælpe dig videre?

Står du med en konkret digital udfordring eller har vækstambitioner, så står vi klar til at tage en uforpligtende dialog.

John Nielsen