5 SEO begreber du skal kende

5 SEO begreber du skal kende

5 SEO begreber du skal kende

Vil du gerne bruge søgemaskineoptimering i din virksomhed, så flere potentielle kunder kan finde både virksomheden og produktet på deres foretrukne søgemaskiner? SEO er vejen frem, hvis man vil være synlig på nettet, men det kan være svært at finde rundt i de mange fagtermer og begreber.

Nogle virksomheder outsourcer deres SEO indsats, og får professionelle bureauer til at give dem online synlighed. På trods af at man ikke selv står for indsatsen, er det en fordel at kende en smule til de forskellige termer. På den måde kan man meget nemmere forstå, hvad indsatsen går ud på, og hvorfor det er en vigtig del af virksomhedens markedsføring.

1. Søgemaskineoptimering (SEO)

Vi starter med emnets kerne – nemlig SEO. Helt grundlæggende hjælper de forskellige teknikker, der hører ind under begrebet, sider på nettet med at komme højere op i søgemaskinernes organiske søgeresultater. De organiske søgeresultater er dem, man ikke betaler for.

For at opnå en højere placering i søgeresultaterne fokuseres der blandt andet på det visuelle og indholdet på en given hjemmeside. Derudover handler det om at få links fra andre relevante sider på nettet. På den måde virker en side troværdig, og det giver en højere organisk placering.

2. Pay per click

Der findes dog også en anden måde hvorpå man kan blive placeret i toppen af Googles søgeresultater. Man kan nemlig betale for at få klik på en hjemmeside ved at købe sponsorerede annoncer, der vises når potentielle kunder søger på udvalgte søgeord.

Metoden bruges gennem eksempelvis Google Ads, og er også kendt som Pay-per-click, da man betaler et gebyr for hvert enkelt klik på linket.

3. H1 og H2

Overskrifterne på en side er et vigtigt element i forbindelse med SEO. Det er vigtigt, at overskriften indeholder søgeordet, og har en bestemt længde. Hvis overskriften er for lang forkortes den af søgemaskinen. Det er vigtigt, at overskriften er en kort men præcis beskrivelse af tekstens indhold, da det virker troværdigt for søgemaskinerne.

Tekst der på hjemmesiden er formateret med et såkaldt H1 tag, er de mest fremtrædende i teksten, derfor er de ideelle at benytte til sidens overskrift. Tekst med H2 tagget er ligesom en underoverskrift, der fremhæver tekstens indhold. Det er også en fordel for sidens SEO, hvis H2’erne også indeholder det søgeord, man gerne vil findes på.

4. Linkbuilding

En god søgemaskineoptimerings-indsats forbindes ofte med linkbuilding. Linkbuilding kan både gøres off-site og on-site. On-site linkbuilding betyder, at der linkes mellem interne sider på hjemmesiden. Off-site linkbuilding giver indgående links fra andre sider til hjemmesiden.

Et indgående link er ligesom en henvisning, der bekræfter søgemaskinerne i, at siden er relevant. Derudover giver linkbuilding også hjemmesiden en højere linkværdi, som også har en betydning i forhold til placeringen i søgemaskinernes organiske søgeresultater.

5. Brugervenligt indhold

En anden vigtig del af SEO er hjemmesidens indhold. Indholdet skal være brugervenligt og have værdi for de besøgende. Det er vigtigt, at man ikke udarbejder indhold, der er henvendt til søgemaskinerne men til brugerne. Hvis indholdet er relevant og godt skrevet, udviser det troværdighed og får brugerne til at vende tilbage.

6. Black hat SEO

Man skelner typisk mellem Black hat SEO og White hat SEO. Førstnævnte karakteriseres som umoralsk og uetisk SEO, der går imod reglerne for SEO ved at give dårlige brugeroplevelser og snyde søgemaskinerne.

Nogle af de metoder der oftest kendetegnes som Black hat SEO kan blandt andet være:

  • Køb af indgående links
  • Skjult indhold på hjemmesiden der snyder søgemaskinerne
  • Overforbrug af søgeord i hjemmesidens indhold

Det kan dog på ingen måde betale sig at benytte sig af Black hat SEO i stræben efter en topplacering i søgeresultaterne. Søgemaskinerne er kloge, og straffer med det samme de websteder, der benytter sig af uetisk søgemaskineoptimering.

John Nielsen