3 slags billige links, du gerne må købe

3 slags billige links, du gerne må købe

Inden for SEO er det generelt en dårlig idé at købe billige links til ens site – billige links her forstået som links købt fx på tjenester som Fiverr.com, oDesk eller eLance, hvor udenlandske personer sidder og laver udenlandske links til danske sites.

Det er mange danske websiteejere kommet slemt i klemme for i forbindelse med nylige opdateringer i Googles algoritme – det er nemt at blive straffet for ens linkprofil og derved blive devalueret i søgeresultaterne, hvis man har tilpas mange links af lav kvalitet gående ind til ens site.

Lige i 3 tilfælde er det dog OK at købe netop billige links fx på Fiverr – vi kommer med dem herunder:

Få bogmærker til indeksering

Har du netop lanceret et nyt website, eller har du en underside på dit nuværende website, du gerne vil have indekseret med det samme, kan du overveje at købe et par bogmærker af hensyn til indekseringen.

For nogle år siden var diverse bogmærkningstjenester meget populære – men populariteten er faldet drastisk og de fleste er i dag blot en skygge af sig selv. Et eksempel er på er del.icio.us, hviken Yahoo endte med at købe og tabe penge på.

Hvis du nøjes med at købe fx 5 eller 10 bogmærker kan det være en fin måde at få et website indekseret på. Den faktiske værdi af dine links vil være til at overse, men du vil have mulighed for i hvert fald at gøre opmærksom på dit website for Google og andre søgemaskiner.

Få relevante gæsteblogindlæg

At skrive på indlæg relateret til ens egen og herved også indlægge links er en udmærket måde at få links til ens website på.

Det må blot, som så meget andet, ikke stå alene.

På Fiverr.com kan du finde udmærkede muligheder for at få relevante links til dit website for 5-10 $.

Det er vigtigt her at understrege, at disse udenlandske links ikke må udgøre andet end et lille hjørne af din linkprofil. Udenlandske links er der som udgangspunkt intet galt med, såfremt der er relevante for dit website; men danske, relevante links skal udgøre den væsentlige del af dine indgående links!

Video til YouTube som introduktion

En tredje mulighed er at købe en video – for eksempel mindre videoer på 30 sekunder eller 60 sekunder, som blot introducerer dit website – og så uploade denne video til YouTube og andre videotjenester.

Med lidt ekstra arbejde har du mulighed for at få nogle udmærkede links fra diverse videotjenester, om end dine links for de flestes vedkommende, YouTubes inklusive, vil være nofollow og altså i teorien ikke viderefører værdi til dit website.

Alt med moderation (!)

Uanset hvilken form for links, du vælger at gå i gang med at bygge, skal de ske i moderation.

Din linkbuilding må ikke være entydig. Det betyder, at du ikke blot må have en type af indgående links til dit website. En sund og varieret linkprofil skaber varige, høje placeringer i de organiske resultater i Googles søgemaskine.

Her må udenlandske links gerne indgå – men blot som en brøkdel. Rigtige links tager lang tid at skaffe, men virker også dét meget bedre, når formålet er flere besøgende fra søgemaskinerne.

John Nielsen