14 tjek-spørgsmål: Skader din linkbuilding mere end den gavner?

Tjeklisten med 14 tjek-spørgsmål: Skader din linkbuilding din side?I 2012 lod Google første gang Penguin-algoritmen løbe igennem søgeresultaterne.

Med den fulgte et fundamentalt skifte inden for arbejdet med søgemaskineoptimering.

Nu var det værste, der kunne ske ikke, at dine links ”ikke virkede” og ingen værdi gav. Nu kunne hele din side blive straffet for at have skabt irrelevante links.

Med ét blev arbejdet med søgemaskineoptimering derfor sværere – men mange ville også sige bedre. Spam er ikke længere en farbar vej til toppen af søgeresultaterne – men til gengæld kan du hurtigt blive smidt ud af indeks uden anden notifikation af en besked i Googles Search Console.

Vi arbejder i OnlineSynlighed.dk med søgemaskineoptimering, herunder professionel linkbuilding. Vi bygger relevante og stærke links, der giver din side topplaceringer både i dag og næste år.

For at sikre dette arbejder vi med en tjekliste og en del af denne har vi valgt her at dele med dig.

Kør listen igennem for dine links – falder et link for flere punkter bør du overveje, om linket er så godt, at det er risikoen værd at have med i din profil.

Du kan sammenligne din linkprofil med en aktieportefølje. Selv hvis 90 % af dine aktier performer godt kan de 10 % der krakker give dig et samlet minus.

Tag kontakt på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk for en uforpligtende samtale om, hvordan vi i OnlineSynlighed.dk kan hjælpe din virksomhed!

Herunder tjeklisten for sikker linkbuilding:

Er afsender relevant?

Du har en virksomhed, der sælger autodele. Et link fra en frisør er ikke relevant og du bør som udgangspunkt ikke bygge det.

Der er undtagelser til reglen – et link fra din leverandør af rengøring til din IT-virksomhed i form af en reference med en udtalelse skaber stadig værdi. Det vigtige er helhedsbilledet, hvor de irrelevante links skal være i undertal.

Sammenlign et øjeblik Google med et bibliotek og links som henvisninger i andre bøger. En reference fra en bog om frisurer til din bog om klassiske biler er ikke autoritativt – men du vil gerne nævnes i Bilmagasinet. Men som frisør vil du tværtimod gerne nævnes i frisurebogen, mens bogen om autodele næppe sender relevante kundehenvisninger i din retning.

Er afsenders side spammet med dårlige links?

Med værktøjer som Ahrefs.com har du mulighed for at se hvem der linker til eksempelvis din side og dine konkurrenter. På den måde kan du ”kopiere” de bedste links, dine konkurrenter har.

Du kan også bruge Ahrefs.com til at tjekke links fra den side, hvor du beder om at få et link.

Selv hvis siden er relevant bør du holde igen, hvis links til siden alle af spam og lav kvalitet. Google vil se dette, som en spammet side, der måske linker til en anden.

Et godt ordsprog lyder, at du er et produkt af de mennesker, du omgiver dig med. Det samme gælder for dit domæne i søgeresultaterne.

Er linket relevant i kontekst?

Før Penguin kunne du ranke ved at skrive en tekst om din tur i skoven – og så smide to strofer om din virksomhed, der sælger biler ind midt i sætningen.

Den går – heldigvis! – ikke længere.

Google er blevet dygtige til at læse konteksten i en tekst; nu også på dansk. Smid ikke for alt i verden links ind i alt, du ser, men fokuser på relevansen. Handler artiklen om hvad din virksomhed beskæftiger sig med er det et relevant link. Men er konteksten en hel anden bør du undlade at skabe linket, også selvom det er i eksempelvis et kommentarfelt.

Er linket placeret i artiklen – eller tilfældigt andetsteds på siden?

Et link placeret i en artikel giver stor værdi. Siden omhandler et emne og der refereres til din side inden for det specifikke emne.

Der er mindre værdi at hente ved links fra eksempelvis en ”author bio”. Her står der hvem der har skrevet artiklen og så kan der være linket til forfatterens virksomhed. Dette link har dog ikke nødvendigvis noget med selve indholdet af artiklen at gøre og vurderes derfor til at være mindre værd.

Gå efter få, men kontekstuelle og relevante links. De vejer tungere end mindre links fra kommentarfelter og author bios.

Er der nok indhold på siden?

En tommelfingerregel er, at des længere en artikel er, des bedre er den.

Ræsonnementet bag dette er, at du med en lang artikel mere sandsynligt finder svar på dit spørgsmål end med en kort.

Derfor vil et link fra en artikel på 1.000 ord også være mere værd end en artikel på 50 ord. Det sidste vil næsten se placeret ud, for hvem skriver en reel artikel på 50 ord?

Vi har før skrevet om, gode og lange artikler er vejen til toppen af søgeresultaterne. Længere artikler hvor du får dine links giver ligeledes stor værdi. Tilbyd eventuelt at tilføje til de artikler med links til dig, hvor teksten er sparsom.

Hvis du har link fra en side med en video på bør du tilføje indekserbart indhold – det vil sige tekst – til videoen for at give Google bedre mulighed for at forstå, hvad siden faktisk handler om. Det vil øge Googles kontekstuelle forståelse og derved også værdien af dit nye link.q

Er afsendersiden ellers opdateret?

Forestil dig en side, der ikke er blevet opdateret i 2 år.

Pludseligt kommer der en artikel om din virksomhed med ankertekst-specifikke links. Så går siden helt i stå igen.

Det ser lidt underligt ud – og det kan Google godt se.

I Googles øjne er det at en side jævnligt opdateres med godt indhold et kvalitetsstempel. Du vil gerne have links fra sådanne sider.

Der er før blevet undersøgt, om et link tilføjet til gamle artikler giver værdi. I denne undersøgelse er svaret et nej. Teorien er, at en side, der alene opdateres med ét link eller en inaktiv side, der får én ny artikel, ser manipuleret ud og ikke tillægges værdi af Google.

Går du tilbage i en gammel artikel for at tilføje et link bør du således tilføje ikke blot linket, men et ekstra afsnit for ikke at det ser suspekt ud.

Linker afsender til ”good” eller ”bad neighbourhood”?

Ser du en side, der fortrinsvis linker ud til erotiske sider, medicinske sider, sider med gamling eller andet indhold, Poul Nyrup ikke ville kalde stuerent, så undlad at få et link derfra.

Google opererer med ”bad neighbourhood”. Linker siden alene til erotiske sider risikerer du, din side bliver stemplet som det samme med de ulemper, der her følger med. Negativ SEO udøves ofte med store mængder links fra ”bad neighbourhood”-sider.

Ligeledes bør du ikke linke ud fra dit domæne til sider, der kan kategoriseres som ”bad neighbourhood”. Sørg for at brugergenererede links såsom kommentarer skal godkendes af dig, så du ikke uvilligt bliver reklameblok for potenspiller eller gambling på dine ellers udmærkede artikler. Det vil hive Googles anseelse af dit domæne som et hele ned.

Er der typiske ”spamsignaler” – sitewide- og footerlinks?

Før Penguin var en effektiv linkbuilding-strategi footer- og sitewidelinks, der gik igen på et helt domæne.

I dag ligner det bare spam.

Glem footerlinks – og glem sider, der linker ud til 5 andre domæner med specifikke ankertekster i footere.

Er linket nofollow?

Nofollow-links giver som udgangspunkt ikke værdi videre. Tagget anvendes på links, der ikke er placeret af siden selv, men i form af eksempelvis forumindlæg eller kommentar – det vil sige brugergenereret.

Et par nofollow-links er fine til at skabe en naturlig profil. Men baser ikke majoriteten af dine links på nofollow.

Med Chrome-pluginnet NoIndex, Nofollow Meta Tag Checker kan du altid nemt se, om links på en side er nofollow eller ej. Pluginnet virker uafhængigt af dit styresystem, så længe du anvender Googles Chrome-browser.

Kan afsender indekseres?

Har afsender nofollow på siden – eller et disallow i robots.txt?

Det sker heldigvis sjældent, men det er godt at være opmærksom på. Med ovennævnte browserplugin har du mulighed for nemt at checke, om domænet og den pågældende side benytter sig af noindex eller ej.

Er linket gemt bag javascript?

Undertiden ser du sider, der er så bange for at linke ud, at de skjuler links som 302-redirects eller bag javascript.

Google tillægger hverken eller nær den samme værdi som et ’almindeligt’ link.

Passer linktypen til en alsidig samlet profil?

Du kan bygge forskellige typer af links – f.eks:

  • Links fra artikler
  • Kommentarlinks
  • Forumindlæg
  • Pressemeddelelser
  • Profilsider
  • Widgets, tools mm.

Og mange flere.

En sund linkprofil er varieret. Hvis 95 % af dine links kommer fra blogindlæg ser det suspekt ud, for en naturlig linkprofil vil have lidt af det hele.

Med førnævnte Ahrefs.com har du mulighed for at eksportere en samlet liste over dine links og kategorisere dem. Ser du intet tydeligt mønster kan du med ro i sindet bygge flere links. Har du for mange af en type bør du fokusere på at veje op med andre typer af links.

Passer ankerteksten til din øvrige profil?

Ahrefs.com, OpenSiteExplorer og lignende værktøjer tillader dig at se hvilke ankertekster, der linkes til din side med.

Ligesom typen af links bør dine ankertekster være varierede – et godt mix af søgeordsspecifikke ankertekster, ”læs her”, ”link”, ”kilde” mm.

En stor risikokilde til Penguin-straf er overoptimering af dine ankertekster. Søgeordsspecifikke ankertekster er et effektivt middel til at rangere bedre og et metode, ikke alle kan bruge med måde.

En tommelfingerregel herfra hedder, at ikke mere end 10 % af dine ankertekster bør være søgeordsspecifikke – eksempelvis ”billige biler”, hvis det er hvad du ønsker at rangere på. Mere kan tolereres, hvis alle dine konkurrenter ligeledes presser den, da det så bliver ”det nye normale” i Googles øjne.

Du bliver klogere af at sammenligne dine ankertekster med konkurrenternes.

Er der kontaktinformationer på siden?

I Googles øjne er en side uden kontaktinformationer mindre troværdig end konkurrenten med kontaktmuligheder.

På din egen side bør det derfor være muligt at se:

  • Hvilken virksomhed der står bag
  • CVR-nummer
  • Telefonnummer og mail
  • Navn og ansigt for personerne bag
  • Og links videre til relevante sociale netværk mm

Det samme gælder for de sider, der linker til dig.

Des højere troværdighed afsendersiden har, des mere værdi tillægges linket til din side også.

Ville du stole på anbefaling fra en person, der ikke ville fortælle dig sit navn?

Og den vigtigste: Ville vi sende dette link til vores kollega?

Den ultimative test er, om du ville vise linket til en kollega; naturligvis underforstået en kollega, der også kender til online markedsføring og søgemaskineoptimering.

Ville du kollega se anerkendende på dig og gå hjem og forsøge at duplikere linket – eller vil han rulle med øjnene og fortælle dig, at ’de der metoder virker altså ikke længere’?

Hvis du skammer dig over at vise linket til en kollega har du gang i noget, der er stor risiko ved at fortsætte med.

Ofte bliver linkbuilding set på som en ”mørk disciplin”, hvor du prøver at ”snyde” dig til tops. Sådan har det også været tidligere. Men ved at indføre mulig straf for spam har Google effektivt gjort linkbuilding til en pænere branche.

Vi arbejder i OnlineSynlighed.dk med at række ud til de rigtige mennesker, bruge dine og vores forbindelser og skabe et netværk til sider i din branche. På den måde skaber vi både relevante links, men vi øger også kendskabet til din virksomhed. Vi foretrækker links, der ikke blot giver ”linkjuice”, men også værdi.

Det virker nemlig også om et år – og så stiger ROI’en af din investering i søgemaskineoptimering som ønsket også der!

Tag kontakt nu på 70 13 63 23 eller mail@onlinesynlighed.dk for en snak om, hvordan vi i OnlineSynlighed.dk har mulighed for at skabe resultater for din virksomhed. Vi vil gerne vide, hvor du er lige nu – og så kan vi fortælle, hvor vi sammen kan føre dig og din virksomhed hen.

John Nielsen