Go to Top

CMS-systemer er genveje til succes

Med et CMS (Content Management System) er det uendeligt nemt at lave alt fra radikale ændringer på din side til at variere teksten i en bundkolonne. Tidligere blev alle sider programmeret i hånden med CSS, php og HTML. Men i dag er et gratis eller billigt CMS nærmere reglen end undtagelsen på world wide web.

Med et Content Management System får du et kontrolpanel (admin-panel) til din side. Fra dette panel kan du på få sekunder oprette nye sider, blogposts, ændre i teksten, uploade nye billeder, lave nye events, eller hvad du ellers ønsker. Så godt som alt kan ændres herfra, hvilket også er grunden til, at CMS-systemer har nået den udbredelse, de har i dag – OnlineSynlighed.dk, du sidder på lige nu, er for eksempel bygget i det gratis Content Management System WordPress!

Nemmere adgang til alt med et CMS-system

Du bliver ikke begrænset på nogen måde af at have et CMS. Om noget bliver adgangen til at ændre alt fra stort til småt på din side forkortet markant, men ønsker du stadig at sidde og rode med reel kodning, kan dette også sagtens lade sig gøre med et normalt Content Management System. Har du aldrig nogensinde brugt nettet til andet end at tjekke mails og nyheder, kan du allerede fra dag et at varetage en hjemmeside, men har du igennem mange år rodet med nettet og kodning kan et CMS også give dig de muligheder, du her naturligt ønsker.

Især ét Content Management System (CMS) er værd at nævne: WordPress. Som nævnt tidligere er OnlineSynlighed.dk blandt millioner af andre sider opbygget i WordPress, der er gratis både at installere og benytte, da det er et open-source-projekt.

Tusindvis af plug-ins og temaer ganske gratis

Til det gratis CMS-system WordPress findes der tusindvis af temaer og plug-ins, der med ét tryk gør det muligt at ændre udseendet på din side radikalt. Ønsker du en simpel og hvid side, et virvar af farver eller en blå og grøn side med 2 kolonner i højre region? Alt kan lade sig gøre med WordPress, der lader dig ultimativt bestemme hvordan, din side skal se ud. WordPress er blot med til at gøre det meget nemmere som værende et fantastisk Content Management System.

Endnu en fordel ved Content Management Systemet WordPress er, at det er utrolig nemt at søgemaskineoptimere (foretage SEO). Mange CMS-systemer lider under problemer netop her, og som bekendt hjælper det ikke noget at have Danmarks flotteste side, hvis ingen finder vej til den, og den ikke er online synlig. Her hjælper WordPress en del, da der allerede fra installationspunktet er taget hensyn til søgemaskineoptimering, og du derudover ved hjælp af blandt andet gratis plug-ins yderligere kan øge SEO’en på din side.

Alle er med vha. et Content Management System

Lige pludseligt koster det intet og tager blot sekunder at generere et xml-sitemap, at skrive en meta title til alle sider og at lave søgemaskinevenlige URL’er, og det hele foregår på et sprog, hvor alle kan være med ved hjælp af et Content Management System – netop dette er også en væsentlig del af forklaringen på CMS-systemets WordPress massive udbredelse den dag i dag!

Med et gratis CMS-system som WordPress bliver det at have en hjemmeside taget helt ned på jorden. Alle kan være med, og ønsker du at lave ændringer af både lille og stor art, kan du nemt gøre dette hjemmefra uden hjælp fra en dyr tekniker. Der findes millioner og atter millioner af gratis guides til WordPress, et bankende fællesskab skabt over CMS’et med venlige og frivillige mennesker samt et hold af branddygtige udviklere, der nådesløst udvikler videre på systemet dag og nat.

Et Content Management System, og det gratis WordPress i særdeleshed, er en fantastisk løsning til enhver side som følge af de udeblivende udgifter, muligheden for at lave alt i et brugervenligt kontrolpanel og de mange muligheder for tilpasning og udvidelse. Et CMS er vejen frem på nettet den dag i dag!

Bedøm denne side:
[starrater tpl=10]